Lille Badekar

Et badekar til det lille badeværelse

Alle bør have nem adgang til velvære og hverdagsluksus inden for hjemmets vægge. Hvis ikke du har det, kan det sagtens være fordi, du mangler et badekar på dit badeværelse. Måske du tænker, at der umuligt kan være plads til en luksusbalje i dit hjem, men i de fleste tilfælde kan baderummet sagtens have plads til et badekar.

Det gælder også, selvom pladsen måske er lidt trang, for vi tilbyder lækre baljer med mål helt ned til 120 cm. Så selvom dit badeværelse er småt, behøver du ikke snydes for muligheden for at tage et dejligt karbad.

At anskaffe sig et lille badekar handler for mange ikke blot om at vaske snavs af sig, men derimod om at realisere den 'badedrøm', som dukker op på nethinden efter mange timers arbejder eller pressede hverdagssituationer.

 

Badekarret kan give dig det pusterum, som du har brug for, uden at du behøver forlade hjemmet, og uanset om det så er mandag, fredag eller søndag. For med et badekar i hjemmet kan du til enhver tid nyde den beroligende effekt af varmt vand, der effektivt skyller hverdagens til tider trivielle rutine og begyndende myoser væk. Selvom du har et lille badeværelse, kan du blive en af dem, som de andre skæver misundeligt til, når du fortæller om, hvordan du skal ligge og dase i baljen, så snart du kommer hjem. Det handler blot om at udnytte den plads, du så har!


Småt badekar men stor luksus

Vi har et stort udvalg af små badekar, som trods den mindre størrelse langt fra går ned på luksus og komfort. Vores modeller har rigtig god siddekomfort og vanddybde, der giver dig den fulde oplevelse af velvære.

Vores ultraslim serie giver dig muligheden for at få mere plads i karret uden at selve baljen fylder mere i rummet, da badekarret har ultra tynde sider.

Vi har mindre modeller i flere forskellige former og materialer; det handler blot om dit behov og ønske. Typisk er badekar produceret af det moderne materiale sanitetsakryl, hvilket giver baljen den flotte blanke overflade. Kar lavet af plastik holder godt på varmen fra badevandet, og derved kan du nyde godt af den beroligende temperatur i lang tid.

 

Det bliver mere og mere populært at vælge et badekar lavet i sten, hvor materialet adskiller sig meget fra plast i både udseende og følelse. Med et stenbadekar er der som regel en mat overflade og kar støbt i materiel. Sådanne modeller er nemme at rengøre og ændrer ikke farven, når de ældes. Det er solide baljer i et godt varmeisolerende materiale.

Du kan overveje følgende, før du tager en beslutning om, hvilket badekar der er det rette for dig:

  • Hvor skal dit badekar stå?
  • Hvad er den grundlæggende funktion, som karet skal have?
  • Hvem er den primære bruger af baljen?

Mange ser ikke blot deres badekar som en god investering til velvære for krop og sjæl, men også som en udsmykning til badeværelset. Derfor er selve designet også essentielt for valget af kar. Dette er altså også en faktor, du kan tage med i dine overvejelser, når du vælger badekar.

 

Uanset badekarrets ønskede placering, primære funktion, og hvem der hovedsageligt skal have glæde af det, har vi det rigtige kar til dig og din husstand, og vi vil altid gerne rådgive dig om valget af balje.

Ønsker du et stenbadekar, så kan placeringen for eksempel være meget relevant at tage højde for, da ikke alle slags gulve kan bære vægten. Det er sådan noget, vi som specialister er opmærksomme på, og derfor er det altid en god idé at gøre brug af vores ekspertise. Du kan kontakte os enten via telefon eller e-mail eller besøge os i vores udstillingslokale i Kolding.

Et lille badekar passer godt til børnefamilien

Badekarret rummer mange funktioner heriblandt tid med familien. Et alternativ til at sætte en film på eller lege med biler for tusinde gang kan være at rykke familiehyggen til badeværelset, hvor man kan gå på undervandseventyr i baljen eller bare pjaske rundt.

Hvis du har småbørn, og behovet for et badekar primært kommer fra ønsket om at give dem mulighed for at boltre sig i vandet, vil et lille badekar sagtens kunne leve op til dette. Små børn fra 6 til 7 års alderen måler typisk ikke mere end 135 cm, og her kan et af de mindre kar på 120 cm altså sagtens tilbyde rigeligt med vandsjov.

Udnyt dine kvadratmeter

Drømmen om at eje et badekar kan nemt realiseres, hvis du forstår at udnytte pladsen og arkitekturen i dit hjem. Det er i mange spørgsmål blot et tilfælde om at vælge den rigtige balje, og vide hvor dit badekar skal placeres.

Hvis du har et smalt badeværelse, kan du udnytte pladsen bedst muligt ved at stille dit kar i endevæggen af dit baderum. Det er ikke blot et super behageligt syn, der møder dem, som træder ind i rummet, men også en god måde at bruge det smalle rum til fulde.

 

Med skråvægge ser mange personer forhindringer, men sådan behøver det slet ikke at forholde sig. Du kan placere en af vores små modeller, der hvor væggen er mest skrå og få det bedste ud af et område, som nogle giver op på at bruge. Når du ligger i badekarret, lægger du alligevel ikke mærke til de skrå vægge, og på den måde kan du udnytte dit badeværelses fulde potentiale.

En lille omrokering kan give dig plads til et mindre badekar

Måske at det blot er din indretning, som står i vejen for din uundværlige luksus. Nogle gange bliver vi så vant til, at tingene står på en bestemt måde, at vi kan blive blinde for alternative løsninger. Men en optimering af din indretning kan altså meget vel være det, som giver dig plads til en balje.

 

Eksempelvis er der mange, som har en vasketøjskurv til at stå på badeværelset. Sådan en kan jo eventuelt stå i vaskerummet, i tøjskabet eller et andet praktisk sted, som ikke fylder på badeværelset.

Desuden kan du overveje at rykke rundt på det skab, som du måske har stående i baderummet. Der kan enten være en mere fordelagtig placering gemt i samme rum, eller der kan være plads til skabet i et andet værelse. Overvej om det er afgørende, at skabet står netop i badeværelset, eller om det kan stå andetsteds.

 

Potentielt kan du skifte skabet ud med hylder hængende på væggen. Disse kan jo eventuelt hænge over badekarret, hvis det er det, som giver mening i forhold til at optimere dit badeværelse. Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til indretning og praktiske løsninger i hjemmet.

Alternativ placering kan være løsningen for dig

Hvis du bare ikke kan se dig ud af den manglende pladssituation på badeværelset, kan du overveje at placere dit badekar et helt andet sted end baderummet. For eksempel kan dit kar stå i det rum, som du alligevel aldrig bruger til andet end rod og opbevaring. Gør det til en lille hygge-oase med badekar, stearinlys og en lille puf at sidde på. Du kan også stille din balje i dit walk-in-closet, hvis du har et sådant.

 

Mange hjem har et rum, der primært bliver brugt som kontor. Ofte ser man her at værelset fyldes med unødige ting, fordi man som regel ikke har brug for meget andet end et skrivebord og en stol og en smule opbevaringsplads til papirer og lignende. Overvej om der ikke kunne stå et lille badekar på dit kontor i stedet for rodebunken.

Find det helt rigtige badekar til dig

For at finde den rette model kan du med fordel komme og besøge vores store udstillingslokaler i Kolding i vores åbningstid eller efter aftale.

Vi har været i branchen i mange år og har derfor gode idéer til, hvordan du kan indrette dit badeværelse, så der er plads til et badekar. Desuden ved vi hvilke, badekar der matcher dine ønsker og behov, og vi står altid klar til at hjælpe dig med at opfylde din badekarsdrøm.

Vi er heller ikke blege for at give dig en prøvetur i en af vores lækre udendørs eller indendørs spa, hvis du er nysgerrig eller leder efter noget med endnu mere luksus.