• HURTIG LEVERING HURTIG LEVERING
  • KÆMPE UDVALG KÆMPE UDVALG
  • 20 ÅRS ERFARING 20 ÅRS ERFARING
  • FINANSIERING MULIGT FINANSIERING MULIGT
  • SIKKER BETALING SIKKER BETALING

Handelsbetingelser

     


1. Anvendelse og gyldighed
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for samtlige tilbud, salg og leverancer fra  Udekøkken.dk, som er en del af Spacenteret.dk (herefter SC), medmindre en eller flere af bestemmelserne er fraveget ved udtrykkelig aftale.

2. Tilbud/Ordrer
Endelig aftale mellem køber og SC anses først for indgået ved SC’s skriftlige accept af tilbuddet eller ved SC’s fremsendelse af varerne.

Særligt ved e-handel: Fremsendelse af elektronisk bekræftelse på bestillingens modtagelse er ikke en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvor ved endelig aftale er indgået. Bindende ordrebekræftelse og faktura fremsendes samlet med de bestilte varer.

3. Fortrydelsesret
Ved afgivelse af tilbud fra sælgers forretningssted har køber ingen fortrydelsesret, når bindende købsaftale er indgået.

Særligt ved e-handel i forbrugerkøb: I forbrugerkøb foretaget ved e-handel har du som køber i henhold til lov om visse forbrugeraftaler 14 dages fortrydelsesret. Du har 14 dages fortrydelsesret på dine vare fra den dag du modtager varerne. Leveres ordren af flere omgange er fortrydelsesfristen gældende fra dagen, hvor du modtager den sidste vare. 


Fortrydelsesretten gælder ikke reservedele, skaffevare samt tilvirkningskøb/specieskøb. Returnering af reservedele, skaffevare m.v. kan dog ske efter nærmere aftale, men der skal påregnes et fradrag i købsprisen på min. 20%. Eventuelle udgifter for fragt modregnes ligeledes.

Ønsker du at fortryde dit køb er det ikke nok at afvise pakken. Du skal i stedet udfylde nedenstående formular eller på anden utvetydigt måde oplyse SC om, at du vil fortryde købet. Du vil umiddelbart efter modtage en kvittering.

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende:

 

 

 

4. Returnering

Når du har meddelt SC, at du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, skal varerene returneres hurtigst muligt eller indenfor 14 dage til:

 

SPAcenteret - Skovhavevej 18 - 6091 Bjert

Ved returnering af vare anbefaler vi, at du pakker varerne forsvarligt og omhyggeligt ind, da du som køber har ansvaret for varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor også kvittering for afsendelse. Du skal selv afholde udgifter til returnering. Omkostninger til forsendelse m.v refunderes ikke.

Som køber er du forpligtet til efter forudgående aftale med SC at returnere varen i original emballage, i samme stand og mængde, som den er modtaget.

 

5. Priser, fragt m.v.
SC’s angivne priser er i danske kroner inkl. moms og ekskl. fragtomkostninger. Ekstraomkostninger i forbindelse med forsendelser mærket ”forsigtig”, ”lørdagsekspres” eller forsendelse pr. efterkrav kan forekomme. Ønskes varer tilsendt, betales følgende leveringsomkostninger:

For forsendelser på op til 5 kg. betales PostDanmarks til enhver tid gæl-dende standardtakst for pakker på 5 kg.

For forsendelser på 5-10kg. betales PostDanmarks til enhver tid gældende standardtakst for pakker på 10 kg. 

Levering med bud eller fragtmand:
Ved levering med bud eller fragtmand betales de til enhver tid gældende takster.

Levering med fragtmand er til fastland og brofaste øer. For levering til ikke brofaste øer, fremsendes ny bekræftelse med ø-tillæg.

6. Betaling
Købesummen er forfalden til kontant betaling forud for levering af varen på den dato, som fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Faktura fremsendes forud for levering. Ved bestillingsvarer betales 20% af købesummen ved ordreafgivelse. Den resterende del af købesummen betales umiddelbart inden levering.

Ved tilvirkningskøb/specieskøb kan SC forlange den fulde købesum er-lagt/deponeret hos SC allerede ved bestilling af varen.

Ved betaling efter forfaldsdagen er SC berettiget til at beregne sig renter, rykkergebyrer etc. i henhold til den til enhver tid gældende rente- og inkassolovgivning.

Køber har ikke ret til at foretage modregning/tilbageholde nogen del af købesummen som sikkerhed for opfyldelse af mulige modkrav mod SC, idet en sådan tilbageholdelse vil være at betragte som væsentlig mislig-holdelse af købsaftalen.

7. Ejendomsforbehold
Såfremt det undtagelsesvist er aftalt med køber, at denne skal have udle-veret varen inden den fulde købesum er erlagt, forbeholder SC sig med de begrænsninger, der følger af de ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til SC.

Levering m.v.
Ved forsendelse tilstræber SC levering af standardvarer inden for 2-3 ar-bejdsdage efter modtaget betaling.

Levering af bestillingsvarer aftales individuelt og fremgår af ordrebekræf-telse eller faktura.

Levering anses for sket, når varen er overgivet til en fragtfører, der har påtaget sig forsendelsen. Køber overtager risikoen for varen ved sælgers overgivelse af varen til fragtfører.

SC er i øvrigt ikke ansvarlig over for køber, såfremt force majeure hin-drer/forsinker sælgers opfyldelse af aftalen – herunder strejke, lockout, vareknaphed, mangler eller forsinkelse ved leverancer fra leverandører, manglende transportmuligheder eller andre omstændigheder, som sælger ikke har indflydelse på.

I ovennævnte tilfælde er sælger berettiget til at udskyde levering, indtil opfyldelseshindringen er ophørt eller alternativt ansvarsfrit annullere afta-len helt eller delvist.

8. Undersøgelsespligt
Køber er forpligtet til straks ved modtagelsen af en vare at foretage de fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler ved det le-verede.

9. Reklamation og ansvar

Alle køb er omfattet af købelovens bestemmlser om garanti og reklamationsret.

Køber skal give skriftlig meddelelse direkte til SC om fejl/mangler uden ugrundet ophold, dog senest tre dage efter, at manglen er eller burde have været opdaget. Den skriftlige reklamation skal indeholde en specifikation af den påståede mangel. Såfremt køber ikke reklamerer over en mangel inden den ovenfor angivne frist, mister køber retten til at fremsætte krav som følge af manglen. Enhver reklamation skal være gjort gældende over for SC inden et år efter leveringstidspunktet. Overholder køber ikke denne frist, mister køber retten til at påberåbe sig manglen.

Såfremt en mangel konstateres, er SC’s ansvar altid og i enhver situation begrænset til efter SC’s valg at foretage omlevering, afhjælpning eller at meddele køber et af SC fastsat rimeligt forholdsmæssigt afslag. Køber kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

SC er ikke ansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab forårsaget af en mangelfuld vare, herunder – men ikke begrænset til - enhver form for skade på bygningskonstruktioner, installationer, driftstab, tabt arbejdsfor-tjeneste m.v.

Særligt i forbrugerkøb: 
I forbrugerkøber gælder ovennævnte betingelser ligeledes, dog med de begrænsninger, der følger af de beskyttelsespræceptive regler i købelovens kapitel om forbrugerkøb.

10. Produktansvar
For produktansvar er SC alene ansvarlig i henhold til de ufravigelige 
bestemmelser i dansk produktansvarslovgivning. SC fraskriver sig der-udover ansvar for produktskader på ethvert grundlag, herunder – men ikke begrænset til - skade på bygningskonstruktioner, installationer, tabt arbejdsfortjeneste, driftstab, avancetab og ethvert andet indirekte tab.

Produktansvaret kan beløbsmæssigt ikke overstige dækningen på SC’s produktansvarsforsikring.

Køber er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at give meddelelse til SC, såfremt køber bliver bekendt med, at der er opstået skade forårsaget af det købte, at tredjemand påstår, at der er indtrådt skade eller at der er fare for, at der vil indtræde en sådan skade. 

I den udstrækning SC måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand er køber forpligtet til at holde SC skadesløs i samme omfang, som SC’s ansvar er begrænset i henhold til nærværende punkt.

11. Værneting
Enhver uenighed eller tvist mellem SC og køber skal afgøres i henhold til dansk ret ved SC’s hjemting. SC kan dog til enhver tid vælge at retsforfølge køber ved købers hjemting.

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 23. marts  2022